Huset i Harknag

Om Anker og Johanne.

Johanne er født i Ballum d.23-6-1900, som ældste barn i en søskendeflok på seks.

Siden 1864 havde Ballum hørt til det tyske rige. Forældrene: Anton født i Ribe og Caroline født i Harknag Ballum drev en lille gård i Husum Ballum.

Johanne gik i skole i Ballum hvor det dengang foregik på tysk. Fra omkring 12 års alderen var hun medhjælper hos sin tante Lorenze, der som ugift drev en gård i Harknag , det var Carolines fødehjem.

Derefter startede hun som pige i huset hos præsten i Ballum og derefter hos degnen i Mjolden.

Senere som pige i søsterhuset i Christiansfeld, efter genforeningen har hun været ansat som plejer på åndsvage anstalten i Ribe, O

I den tyske tid kom jo første verdenskrig hvor mange unge danske sønderjyder mod deres vilje måtte kæmpe på tysk side. Johannes fætter Laust Jensen blev også indkaldt. Han blev heldig for ham taget til fange og kom i krigsfangenskab i England. Johanne var meget flittig til at skriv til Laust og andre unge mænd fra Ballum der tørstede efter nyt hjemmefra. En del af Laustes korrespondance med Johanne med flere kan ses i en database på nettet.

Vil du se linket herunder så tryk på Crl medens klikker på linket. i toppen klikkes på det fremkomne side link.

https://www.europeana.eu/portal/en/search?q=who%3A(Laust%20Jensen)&view=grid

Der er også bevaret en del postkort hvor Johanne har korresponderet med familie og venner.

Anker er født i Fjelstervang i Vorgod Sogn d. 22-4-1900, som tredje barn af 8 fra første ægteskab mellem Niels Pedersen Ansbjerg født i Ansbjerg Ørre sogn og Hanne Marie Andersen født Saaby Mark, Yding. Hanne døde 29 marts 1909, Niels giftede sig igen 23. Nov. 1910 med Birthe Marie Pedersen. Og der kom 6 børn mere.

Anker måtte tidligt hjemmefra, han kom i pleje hos et barnløst ægtepar i byen og havde kun gode minder fra den tid.

Anker arbejde i landbruget forskellige steder. Han blev indkaldt til til forsvaret hos Jyske Dragonregiment i Randers. Årgang 1920, hvor han aftjente sin værnepligt. Efter den tid arbejdede han en tid på en herregård på Lolland, hvor der bl. a. var roedyrkning på programmet, her blev han ekspert i roe udtynding som han senere imponerede med hos bønderne i Ballum. Hvornår Anker og Johanne   mødte hinanden er for mig lidt uvist, men jeg tror det har været i Middelfart hvor flere Ansbjerg søskende og en fætter Sigfred Ansbjerg , en farbror var plejer på hospitalet i Middelfart blev gift med smedens datter fra Mjolden, hun var veninde til Johanne. Johanne og moster Berthe havde også deres gang der på et tidspunkt i starten af 1920 erne. Og måske var det efter den tid Anker arbejdede på Lolland at Johanne var hos en frisør i Vordingborg.

Anker kom til Sønderjylland før de blev gift og var ansat på Trøjborg gods som landbrugsmedhjælper.

De blev gift i Ballum kirke den 10. juli 1925. og bosatte sig i Spandet ved Ribe, hvor de ville drive landbrug på en mindre gård.

Her kom deres først fødte Niels til verden i 20. februar 1926.

Desværre måtte de af økonomiske grunde opgive at drive gården i Spandet. De flyttede til Ballum og bosatte sig i huset i Harknag Ballum hvor resten af vi børn kom til verden og havde vores barndom.

Efter bosættelsen i Ballum blev det en kamp for Anker og Johanne at få det hele til at hænge sammen økonomisk.

Anker var flittig og arbejdsom, han havde i årenes løb et utal af forskellige job.

Om huset i Harknag Ballum:  Det var bygget 1920 på en grund hvor der tidligere havde ligget et gammelt stråtækt hus.

Der var ikke indlagt elektricitet, det blev først etableret i 1939 så belysning indtil da var det petroliums lamper. Opvarmning kom fra komfur i køkkenet samt kakkelovne. Toilet var gammeldags das. (Så der var kamp om at få lov at tømme spanden). Badekar var et stort træ kar med opvarmet vand fra gruekedel. Øverste etage var ikke indrettet til beboelse men der blev lavet 2 udmærkede værelser også med kakkelovne. Og trappe op fra entreen.

Som brændsel til brug i komfur og kakkelovne blev anvendt tørv som Anker selv gravede ud i Skast mose, stak ud og satte til tørring, til hjemtransport lånte han hest ( gamle tøs) og vogn hos morfar i Husum, der skulle helst være 12-13 læs. Der så skulde læsses ind i det vi kaldte stalden, under krigen blev der også anskaffet en grise pr år til opfedning og slagtning henimod jul.

Til tider havde vi også et par gæs, høns, endda Perlehøns som fløj hjemmefra. På et tidspunkt var der også kaninopdræt med salg til slagtning for øje. Endelig havde vi i min drengetid også én Ged der to gange fik to kid.

De ældste drengene var i flere år avisdrenge (Vestkysten) i hele Ballum, det var til tider et surt job, i regn rusk og vintervejr.

Men sideløbende anlagde Anker en pragtfuld have hvor der blev plads til dyrkning af alle slags grøntsager kartofler med videre til brug i hjemmet, der blev også plantet en stor mængde frugttræer æble, pærer mange blommetræer med blå sveskeblommer, ribs, solbær, hindbær, stikkelsbær, vi var stort set selvforsynende med disse ting.

Jeg blev engang meget stolt af min far, da vores gamle førstelærer Christensen omtalte Anker Ansbjergs have som den fineste og mest veldrevne have i Ballum.

Anker arbejdede hos landmænd, ved vejarbejde for kommunen, en overgang var han omvandrende fiskehandler, han gravede musling skal på Jordsand, gravede tørv i mosen og meget andet. Da Rømø dæmningen skulle bygges fik han ansættelse ved dette projekt og var ansat der i mange år indtil han i 1946/47 var udsat for en alvorlig arbejdsulykke.

 Under den tyske besættelse blev der anlagt en flyveplads ved Skrydstrup hvor der blev hentet dansk arbejdskraft over lange afstande, der holdt tidlig hver morgen en bil til transport af folk til dette arbejde uden for vores hjem.

 Anker kunne været hoppet på, men han ville ikke arbejde for tyskerne til en betydelig højere løn. Han fortsatte med at cykle de 11 til 12 km. Hver vej på sine i tidens løb forskellige cykler, der kunne jo ikke fås dæk til cyklen så der blev brugt reb eller fast gummi på fælgene og til lygter blev anvendt karbidlygter. Ved sammenkomsten efter Ankers begravelse blev Ankers sindelag i dette spørgsmål rost af den 90 årige kendte Ballum borger Hans Lorentzen. 

Anker var meget optaget af at følge med i hvad der skete på krigsskuepladserne og skulle selvfølgelig altid høre udsendelserne fra BBC selv om der var støjsendere på kanalen, og nabolandmændene i området kunne altid spørge Anker om tingenes tilstand.

 Der var en meget lang periode efter arbejdsulyken  hvor Anker kæmpede for at komme nogenlunde til hægterne igen. Godt støttet af Johanne.

Han opgav dog ikke, han fik bygget et nyt hønsehus og startede med at købe nogle hundrede daggamle kyllinger, som han opfostrede og beholdt høne kyllingerne  beregnet til æglægning når de var udvokset, med salg for øje.

Han påtog sig også nogle jobs hos bønderne f.eks. ved tærskning af korn mv. men hans helbred var dårligt.

Anker og Johanne opnåede at opleve de tre ældste drenge blive gift og der kom børnebørn til. Det var dem en stor glæde, Anker gik stolt med den lille nye Anker på armen ud i hønsehuset for at (snakke) med hønsene og brugte også megen tid på at lære lille Anker at gå.

Johanne kæmpede i årenes løb også for at få det hjemlige til at køre, hun var hjemmegående husmor, som var det almindelige på den tid. Men der var også nok at se til med børneflokken, madlavning, havearbejde, tøjsyning, strikning, under krigen hvor det var svært at skaffe ordentlig beklædning havde hun gerne engang om året en dame i en uges tid til hjælp med en stor trædesymaskine til om syning af gammelt tøj til genbrug. På et tidspunkt lånte hun også en stor væv af moster Kirsten til vævning af diverse.

På Johannes fødselsdag d.23 juni havde vi tit Sct. Hans bål på markvejen oven for haven, der deltog naboer og familie og bagefter var der jordbær spisning i den dejlige have.

Hun deltog også engang imellem i noget socialt samvær med andre damer i området.

Men Johannes sidste åringer var præget af sygdomme, som ekstrem forhøjet blodtryk, dårlige nyrer mv. hun var tit sengeliggende og måtte selvfølgelig ty til hjælp fra vi børn i dagligdagen i den udstrækning det var muligt. Men far Anker var også en mand der kunne tage et nap med i husholdningen.

Men det var selvfølgelig et hårdt slag at miste Anker. Han døde den 26. Dec. 1951. 51 år gammel.

Johanne kom aldrig rigtig over tabet af Anker. Og fik selv kun tre år mere med sine kære, Johanne døde den 13. Januar 1955.

Om vores forældre generelt: De var kærlige forældre.

Bruno Ansbjerg

 maj 2014 og februar 2018

Gården i Husum Ca. 1912

 Johannes Forældre:  Anton Theodor Nielsen og Caroline Nielsen født ”Linnet”:                                 

Anton Theodor Nielsen født i Ribe 29 aug. 1873 nr. seks af en børneflok på seks.

Antons Barndom og ungdom er ikke belyst: dog var han Soldat ved Dragonregimentet i Aarhus i 1890 erne.. Som han var meget stolt af. Han kom til Ballum hvor han lærte min mormor at kende og blev gift i Ballum kirke.         4. november 1898.

Caroline var født i Harknag Ballum 19.september 1868, hun havde en tvilling søster som også blev gift i Ballum, forældrene var Martin Hansen Linnet og Kjersten Jensen . Martin Linnet var udannet møllersvend , men drev landbrug på gården i Harknag som de havde overtaget fra Kirstens forældre, men virkede også som kniplingskræmmer.